Demotiveret

Motivation er en mærkelig størrelse. I går skulle jeg løbe et tempo pas (18K med 4:45 per K). Normalt et pas som med den nuværende form ikke er noget jeg kommer sovende til. Det er dog heller ikke et træningspas, hvor jeg løber mig helt ud.

Jeg kom først afsted kl 20 i går aftes, og det var koldt og mørkt, og motivationen for at gennemføre passet var absolut ikke ret stor. Men efterhånden ved jeg at efter træningspasseet, så pumper adrenalinen og det giver et dejligt kick. Så jeg tog afsted alligevel.

Tæt på mit startpunkt mødte jeg min nabo på vej hjem - og jeg må sige at efter at have snakket med ham, så var min motivation til at løbe absolut på et nulpunkt. Nå, men jeg blev enig med mig selv om at løbe i et "mageligt" tempo og bare "nyde" turen.

Den første K blev tilbagelagt på 4:30  - 15 sek hurtigere end målet. Det blev jeg lidt overrasket over, da jeg ikke følte at jeg på nogen måder pressede migselv. Jeg blev enig med mig selvom bare at fortsætte i det tempo indtil jeg blev træt- og så bare se hvad det blev til ..

Og det gik godt - jeg løb 1:21:14 for de 18K (gns: 4:31 per K) altså væsentlig hurtigere end planlagt. Det var ikke så ringe, og jeg havde det super bagefter.

Key learning: Uanset hvor demotiveret og træt man er, så løb den planlagt tur. Den efterfølgende "optur" bliver det større, når "motivationsudganspunkt" er helt i bund.