Nervøsitet

Så er der 3 dage til årets store løbe-udfordring: Grenå 6 timer. Jeg kan godt mærke at nu begynder ”uroen” over at kaste sig ud i noget som man ikke har nogen ide om man kan gennemføre.

I mandags måtte jeg skrive min løbs-strategi ned i et Excel doc for at visualisere hvad det er jeg skal på lørdag – bare for at få lidt ro på og for at forsikre mig selv om at det ikke lyder uoverkommeligt. Hidtil har jeg bare haft den i hovedet, men da jeg begyndte at udregne omgangstider og ½ MT tider, så lød det pludseligt mere overkommeligt. Ikke at jeg er fuldstændig uden nervøsitet nu, men det er da bedre.

Så om 3 dage er målet at løbe 65 km – umiddelbart lyder det ikke så langt, når man forsøger at berolige sig selv med at man mange gange før har løbet 42 km, men alligevel er der en vis uro for hvad der sker efter 42 km. Jeg håber at mad/drikke strategien vil give pote, og at jeg dermed vil have et vist overskud når jeg passerer 42 km- ellers bliver det lange 23 km til sidste

Efterhånden har jeg også fortalt det til alle jeg kender, så jeg håber at når jeg står ude på ruten på lørdag at jeg kan huske at jeg ikke vil tabe ansigt til alle disse mennesker ved ikke at gennemføre de 65 km. Det burde være en god motivationsfaktor til at fortsætte når hjernen prøver at overbevise mig om noget andet.